Skjul menu Luk Menu

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Verdensmål 14 har blandt andet som ambition, at vi skal nedbringe forureningen af verdenshavene betydeligt, og at vi skal sætte en stopper for overfiskning. Der skal være økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets ressourcer. Forurening i havene skal reduceres og overfiskeri skal stoppes, så det når et biologisk ansvarligt niveau. Økosystembaseret tilgang skal fremmes, så havets ressourcer bevares og hav- og kystområder skal beskyttes.

Det er Naalakkersuisuts målsætning, at udnyttelse af havets ressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag, der kan bidrage til en øget vækst og rentabilitet - både hos den enkelte fisker eller fanger og for samfundet som helhed.

Fiskeriet er Grønlands største og vigtigste eksporterhverv og står for mere end 90 pct. af den samlede eksportværdi. Det er særligt eksporten af hellefisk og rejer, der vejer tungt i eksportstatistikken. 25-26 pct. af landets samlede BNP kommer fra fiskerierhvervet og udgør således en meget stor andel af landets samlede indtægter. Af den grund har fiskeriet stor nationaløkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning.

Mange menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder og bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer er af afgørende betydning, hvis vi ønsker at sikre fremtidige generationers mulighed for også at få del i ressourcerne. Derfor er det vigtigt at beskytte de marine og kystnære økosystemer mod potentielle trusler såsom overfiskeri og -fangst på visse arter, ikke-rapporterede fangster, klimaforandringer samt forurening med især plastik, olie og andre skadelige kemikalier.

Globalt er sunde have og søer vigtige for vores eksistens. De dækker 70 procent af vores planet, og vi er afhængige af dem for mad, energi og vand. Ikke desto mindre har vi formået at gøre enorme skader på disse dyrebare ressourcer. Vi skal beskytte dem ved at eliminere forurening og overfiskeri og begynde med at forvalte og beskytte de marine ressourcer og liv rundt om i verden mere ansvarligt.

Statistik

Her finder du et par indikatorer for dette mål, som det er muligt, at måle på i dag. Grønlands Statistik vil i den nærmeste fremtid offentliggøre en SDG 2030 underside til stat.gl med forskellig tilgængelig statistik af relevans for arbejdet med SDG 2030 agendaen.

Grønlandske MSC-certificerede fiskerier - De pelagiske arter (makrel og sild) er ikke medtaget.
Kilde: Sustainable Fisheries Greenland

60 %

Andel MSC-certificeret fiskeri ift. samlet fiskeri

Indhandlet fisk og skaldyr
Kilde: Grønlands Statistik

  1. ton
40.00060.00080.000100.000120.000140.00020152016201720182019

Indhandlet fisk og skaldyr, hele Grønland

Nyheder

Over hele landet er der taget skridt til at gøre vores planet mere bæredygtig. Se nogle af dem nedenfor og find mere i her.

Kortlægning af Verdensmålene for bæredygtig udvikling

Kortlægning af initiativer, udfordringer og potentialer for fremtidig implementering af FN's SDG 2030 agenda i Grønland

Læs mere

Substitution og recycling af fiskekar

Royal Greenland udvikler ny og mere bæredygtige metode for deres fiskekar ved at multiplastkar substitueres med monoplast kar, så de kan repareres og genanvendes.

Læs mere

Miljøtema hos Sermitsiaq.AG

Mediehuset Sermitsiaq.AG udgiver temaavis om miljø og bæredygtighed

Læs mere

Landets første biodiversitetsstrategi er offentliggjort

Naalakkersuisut har vedtaget Grønlands første strategi for biodiversitetsområdet

Læs mere

Ny Arktisk Strategi og SDG 2030

SDG 2030 agendaen vil danne grundlag for arbejdet med at udvikle en ny arktisk strategi for Kongeriget Danmark.

Læs mere

Klimaportal formidler klimaudfordringer

På climategreenland.gl kan du holde dig opdateret om klimatilpasning.

Læs mere

Facebookgruppe deler viden og kreative løsninger til at begrænse forbruget af plastik

Aktivistgruppen, @plastic not so fantastic engagerer stadig flere i at begrænse forbruget af plastik i Grønland.

Læs mere

Delmål

Hvert verdensmål har et antal konkrete handlingsorienterede delmål under sig.
Der hører 10 delmål til verdensmål 14 om livet i havet.

14.1
Delmål 14.1
Del Hent ikon

Delmål 14.1 – Reducér havforurening

Del Hent ikon

Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.

14.2
Delmål 14.2
Del Hent ikon

Delmål 14.2 – Beskyt og genopret havets økosystemer

Del Hent ikon

Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.

14.3
Delmål 14.3
Del Hent ikon

Delmål 14.3 – Minimér forsuring af havene

Del Hent ikon

Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.

14.4
Delmål 14.4
Del Hent ikon

Delmål 14.4 – Gør fiskeriet bæredygtigt

Del Hent ikon

Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.

14.5
Delmål 14.5
Del Hent ikon

Delmål 14.5 – Beskyt kyst- og havområder

Del Hent ikon

Inden 2020 skal mindst 10procent af kyst- og havområder være beskyttet, i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information.

14.6
Delmål 14.6
Del Hent ikon

Delmål 14.6 – Afskaf fiskeristøtte, der medvirker til overfiskeri

Del Hent ikon

Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger.

14.7
Delmål 14.7
Del Hent ikon

Delmål 14.7 – Øg de økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets ressourcer

Del Hent ikon

Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.

14.a
Delmål 14.a
Del Hent ikon

Delmål 14.a – Styrk videnskab, forskning og teknologi til at gøre havene sundere

Del Hent ikon

Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsels af havteknologi skal øges, idet der tages hensyn til "the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology", for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.

14.b
Delmål 14.b
Del Hent ikon

Delmål 14.b – Støt små fiskere

Del Hent ikon

Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.

14.c
Delmål 14.c
Del Hent ikon

Delmål 14.c – Implementér og håndhæv FN's havretskonvention (UNCLOS)

Del Hent ikon

Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want".