
Ny Arktisk Strategi og SDG 2030
SDG 2030 agendaen vil danne grundlag for arbejdet med at udvikle en ny arktisk strategi for Kongeriget Danmark.
Her finder du et par indikatorer for dette mål, som det er muligt, at måle på i dag. Grønlands Statistik vil i den nærmeste fremtid offentliggøre en SDG 2030 underside til stat.gl med forskellig tilgængelig statistik af relevans for arbejdet med SDG 2030 agendaen.
Grønlandske MSC-certificerede fiskerier - De pelagiske arter (makrel og sild) er ikke medtaget.
Kilde: Sustainable Fisheries Greenland
Andel MSC-certificeret fiskeri ift. samlet fiskeri
Indhandlet fisk og skaldyr
Kilde: Grønlands Statistik
Indhandlet fisk og skaldyr, hele Grønland
Over hele landet er der taget skridt til at gøre vores planet mere bæredygtig. Se nogle af dem nedenfor og find mere i her.
SDG 2030 agendaen vil danne grundlag for arbejdet med at udvikle en ny arktisk strategi for Kongeriget Danmark.
På climategreenland.gl kan du holde dig opdateret om klimatilpasning.
Aktivistgruppen, @plastic not so fantastic engagerer stadig flere i at begrænse forbruget af plastik i Grønland.
Hvert verdensmål har et antal konkrete handlingsorienterede delmål under sig.
Der hører 10 delmål til verdensmål 14 om livet i havet.
Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.
Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger.
Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsels af havteknologi skal øges, idet der tages hensyn til "the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology", for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want".