Den 8. marts - Kvindernes Internationale Kampdag

Af Naalakkersuisoq for Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen

Siden 1910 har den 8. marts været brugt til at markere kampen for kvinders rettigheder. Dagen bruges verden over, som en anledning til at sætte fokus på kvinders vilkår. Listen over emner man kan sætte fokus på, er meget, meget lang. Men i år er det svært at komme udenom ”spiralkampagnen” som et vigtigt emne og som et klart eksempel på den ulighed kvinder udsættes for.

”Spiralkampagnen” er et eksempel på, at kvinders selvbestemmelsesret over egen krop og kvinders seksualitet altid har været en kampplads. Gennem årene har emner som kvinders adgang til abort, prævention, tilladte antal børnefødsler, graviditeter uden for ægteskab og kvinders seksuelle nydelse været politiseret og gjort til genstand for lovgivning og normer, der begrænser kvinder.

Selve spiralkampagnen har haft alvorlige konsekvenser både for kvinderne og for samfundet. Spiralkampagnen har givet ar på sjælen og på kroppen og par har mistet muligheden for at blive forældre. Det er en mørk tid, og vi har med forfærdelse og vrede, hørt kvinders fortællinger om deres oplevelser. Denne sag bør minde os om, at kampen for lige rettigheder vedrører os alle. Ligestilling er et samfundsanliggende.

Desværre er kampen om kvinders ret til egen krop ikke kun en historisk kamp. Det er desværre en aktuel kamp og den rammer fortsat kvinder i hele verden. Her i landet har vi fortsat en rædselsvækkende høj forekomst af seksuelle overgreb, hvilket kun kan tolkes som manglende respekt for piger og kvinders kroppe. I Canada har first nation-kvinder været udsat for tvangssteriliseringer. En ny rapport har påvist, at næsten hver fjerde norske kvinde har været udsat for voldtægt. I USA indfører stat efter stat forbud mod abort, hvilket også ses i Europa. Alle disse enkelte historier skal forstås i sammenhæng. De er symptomer på den globale ulighed kvinder kæmper mod og som er årsagen til at vi for 113. gang skal markere en kampdag for kvinder.

Naalakkersuisut arbejder med ligestilling hver dag året rundt. I år vil en opdateret ligestillings- og anti-diskriminationslov komme på bordet. Derudover skal vi have rettet yderligere op på barselsreglerne, så også kvindelige virksomhedsejere kan benytte sig af barselsfonden. Indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse forventes at gøre det lettere at dømme for voldtægter. Dette er nødvendigt, da det skærer i øjnene at 58 % af anmeldte voldtægtssager henlægges. Af de henlagte sager henlægges 92 % på baggrund af bevisets stilling. Det er denne skævhed ændringen af kriminalloven skal rette op på.

Og grundlæggende er det vigtigt at arbejde med normer, da den største udfordring ved opnåelse af reel ligestilling er at ændre vaner, bryde gamle magtforhold og øge rummelighed.

Jeg inviterer derfor alle med ind i kampen for et bedre og mere ligestillet samfund. Skub til normerne og vær med til at sikre plads til os alle, uanset køn.

For yderligere information, kontakt A/C fuldmægtig Najaaraq Josefsen, Departementet for Finanser og Ligestilling på e-mail najn@nanoq.gl