Hvad er Verdensmålene?

FN’s generalforsamling vedtog, den 25. september 2015, 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Målene er globale og gælder alle lande, store som små – rige som fattige.

Dagsordenen for udvikling gennem målene er i sagens natur meget brede og overordnede, men giver alligevel nogle ret klare pejlemærker for de indsatser og prioriteringer verdenssamfundet ønsker sat på dagsordenen: Det handler om ligestilling, børns rettigheder, uddannelse til alle, fredelige samfund og retssikkerhed, vand, energi, miljø og klima, gældsudvikling, bæredygtig inklusiv vækst, bæredygtig ressourceudnyttelse, kulturel mangfoldighed og social sammenhængskraft ved større reformer og store forandringer i erhvervsstrukturen – alt sammen af stor relevans for dagens Grønland.

Kært barn har mange navne

Man har måske hørt om SDG’erne, FN’s udviklings- eller bæredygtigshedmål, Agenda 2030, den globale dagsorden for bæredygtig udvikling eller bare verdensmålene. Det er alt sammen én og samme sag, som har fået en lang række kaldenavne siden de blev vedtaget for omkring fire år siden.

Målene er blevet tilpasset verden, som den ser ud i dag og kan bruges som ledesnor i de fleste udviklingsopgaver. Derfor er det heller ikke sjældent, at man støder på målene i det offentlige, private eller interesseorganisationers arbejde. Kort sagt kan man sige, at verdensmålene i dag fungerer som et globalt sprog for udvikling, der henleder os til at anskue problemstillinger eller udfordringer som led i en større dagsorden. Fokus er til dels flyttet fra de enkelte indsatser, hen imod en større forståelse af deres sammenhæng til helheden.

Hvad er bæredygtig udvikling?

Begrebet bæredygtighed har mange facetter og historiske betingelser bag sig, som gør, at det bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Man taler eksempelvis om bæredygtig økonomi, bæredygtig energi, bæredygtig livsstil, bæredygtig virksomhed, bæredygtig forbrug mm. Alle har det til fælles, at de refererer til en måde at bedrive økonomi, energi, livsstil, virksomhed eller forbrug, som er holdbart over en længere periode. Som følgende korte gennemgang, vil vise, har begrebet været under konstruktion og etablering siden 1972.

1972, UN Conference on Human Environment

FN afholdt i juni 1972 en konference i Stockholm om beskyttelse og bevaring af det menneskelige miljø, formuleret som ”(…) preservation and enhancement of the human environment.” (Declaration of the United Nations Conference on Human Environment, 1972). Det særlige og nye ved denne konference var, at det på mange måder kan siges, at være den første internationale forsamling, der havde miljøbeskyttelse landene i mellem som primært fokus. Deklarationen udstak en række til nationale handlinger, handlinger, som før hen blev varetaget i forskellige sektorer, altså adskilt fra hinanden i en traditionel organisationsform. Anbefalingerne strakte sig over temaerne: Planlægning og forvaltning af bosættelser i overensstemmelse med miljømæssig kvalitet; Miljømæssige aspekter ved administration af naturressourcer; Identificering af og kontrol over vidtstrakt og international mærkbar forurening; Uddannelsesmæssige, informative, sociale og kulturelle anbefalinger aspekter ved miljømæssige problematikker; Udvikling og miljø (*egne oversættelser).

Særligt inden for miljøbeskyttelse er man allerede i 70’erne klar over, at naturen næppe lader sig begrænse af landegrænser, hvorfor sådanne problematikker ej heller kan behandles i optegnede og traditionelt inddelte sektorer. Foruden deklarationen, resulterede the United Nations Conference on Human Environment – også kaldt Stockholmkonferencen – også i etableringen af FN’s Miljøprogram: UNEP, United Nations Environment Programme.

1987, Brundtlandrapporten

Først i 1987 blev den nutidige forståelse af bæredygtighed som begreb etableret. Det skete i Brundtlandrapporten ”Vor Fælles Fremtid – Brundtland-kommissionens rapport om Miljø og udvikling” under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Det var fem år forinden blevet besluttet i FN, at man ville nedsætte en verdenskommission for miljø og udvikling, og med Brundtlandrapporten fik man sprogligt koblet ”bæredygtighed” og ”udvikling”. Definitionen lød således:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

I rapporten identificeres bæredygtig udvikling som en udviklingsform, der tager højde for økonomi, miljø og det sociale i et afbalanceret forhold til hinanden. Denne definition dominerer stadig den populære forståelse af bæredygtig udvikling og i et internationalt og nordisk perspektiv har man siden 1987 operationaliseret arbejdet med bæredygtig udvikling i disse tre dimensioner: økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtig.

Det er interessant, at bæredygtig udvikling i henhold til figuren kun er den relativt lille fællesmængde, hvor alle tre cirkler overlapper hinanden.

1992, Rio-deklarationen

Til FN’s Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992 blev man enige om bl.a. Agenda 21 handlingsprogrammet. Planen henviste til retningslinjer for udviklingen i det 21. århundrede og det forestående arbejde med bæredygtighed.

Begrebet om bæredygtig udvikling begynder med Agenda 21 at fokusere på lokale initiativer og myndigheders arbejde.

Man anerkender således, at udvikling ikke kun sker på ét niveau, hvorefter resten af samfundet vil følge trop. Udvikling skal ske på alle niveauer og bæredygtighed skal ligeledes implementeres på samtlige niveauer for at have effekt.

2000, Millennium Development Goals (MDG’s)

Omkring årtusindeskiftet mødtes landene igen i FN, for at diskutere verdenssituationen angående udvikling. Det stod klart, at der var nogle lande, som var markant bagud, og det var vores alle ansvar at løfte og bidrage til hensigtsmæssig udvikling. Man formulerede i Millenniumerklæringen otte overordnede mål, der skulle forbedre levevilkårene på de områder, som syntes at stå allerværst til.

Målene var

  1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult
  2. Opnå grundskole for alle
  3. Fremme lighed mellem kønnene
  4. Reducere børnedødelighed
  5. Reducere mødredødelighed
  6. Bekæmpe HIV/AIDS og andre sygdomme
  7. Sikre miljømæssig bæredygtighed
  8. Etablere globale partnerskaber for udvikling

2015-målene, som de senere skulle blive kaldt, var unikke fra tidligere deklarationer og aftaler ved at være tidsbestemte og konkrete. Der var populært sagt ikke længere tale om en lang ønskeliste med mere eller mindre konkrete mål, men i stedet otte milepæle for bæredygtighed på verdensplan. Senere hen er målene også blevet omtalt som mål for u-landene, da de konkrete indsatser ofte blev koblet til udvikling af u-lande.

2015, Verdensmål

I 2015 lod man i FN de tidligere Millennium Goals erstatte med 17 nye verdensmål (SDG's – Sustainable Development Goals), der har til hensigt at skabe bæredygtig udvikling i hele verden. Nu var der ikke længere fokus på kun at forbedre problematikker, som ofte er at finde i u-landene. Strategien præsenteret i ”Transforming our World: Agenda 2030” rummer 17 mål, 169 delmål og 244 indikatorer, som sætter rammerne for global bæredygtig udvikling. 2030 Agendaen henvender sig til hele kloden, alle lande og verdensdele, i et format som er tilsigtet at alle uanset udviklingsstadium kan implementere målene i globale, nationale og lokale henseender.

SDG 2030 agendaen er universel, hvilket betyder at den rækker ud til alle og forpligter os til at efterleve den globale udviklingsagenda og dermed fastslår, at vi alle har et fælles ansvar. SDG’erne bygger på en forståelse, der strækker sig over de såkaldte 5 p’er: people, planet, prosperity, peace og partnership.

  • Mennesker (People): Vi er fast besluttet på at afskaffe fattigdom og sult i alle dets former og dimensioner, og på at sikre at alle mennesker kan udleve deres fulde potentiale i anstændighed og lighed samt i et sundt miljø.
  • Planet (Planet): Vi er fast besluttet på at beskytte planeten mod nedbrydning inklusiv handlinger gennem bæredygtig forbrug og produktion, bæredygtig forvaltning af dens naturlige ressourcer og omgående gribe til handling overfor klimaændringer, så kloden kan bidrage til nutidens og fremtidens behov.
  • Velstand (Prosperity): Vi er fast besluttet på at sikre at alle mennesker kan nyde velstående og fyldestgørende liv og at økonomisk, social og teknologisk fremgang opstår i harmoni med naturen.
  • Fred (Peace): Vi er fast besluttet på at fremme fredfyldte, retfærdige og inkluderende samfund, som er frie for frygt og vold. Der kan ikke være bæredygtig udvikling uden fred og fred uden bæredygtig udvikling.
  • Partnerskaber (Partnership): Vi er fast besluttet på at mobilisere det, der kræves for at implementere denne Agenda gennem et revitaliseret Globalt Partnerskab for Bæredygtig Udvikling baseret på en ånd med styrket global solidaritet, særligt fokuseret på de fattiges og mest udsattes behov og med lande, beslutningstagere og folks deltagelse.

Fra Brundtland til verdensmål

Der er sket meget i verden på meget kort tid. Udfordringerne peger på en stadig mere kompleks verden og tester vores tilpasningsevne. Viden er helt centralt i denne proces, herunder en forståelse af nye metoder og samarbejder, vi skal bruge for at løse problemerne.

Verdensmålenes logiske opbygning

Som bekendt er der 17 mål, som hver især fokuserer på ét område eller emne, der relaterer sig til bæredygtig udvikling af samfundet. Under hvert af de 17 mål er der mellem 5 og 19 delmål. Hvert delmål har mellem 1 og 4 indikator(er) tilknyttet, og resultatet af disse kan beskrive, hvor langt man er fra at nå det enkelte delmål. Eksemplet viser, hvordan opbygningen af målene er let tilgængelige og logisk opbygget til både konkrete indsatser og overvågning af selvsamme.

Verdensmålene er integrerede og tværsektorielle. De kan ikke isoleres, men skal forstås i sammenhæng og helhed. Intet mål kan opnås på bekostning af et andet og et mål er ofte afhængig af mindst ét andet for at kunne lykkes. Eksempelvis forudsætter en opfyldelse af Mål 3: Sundhed og trivsel en opfyldelse af indsatser inden for andre målområder: etablering af gode madvaner, rent vand og sanitet, byplanlægning, der giver mulighed for at bevæge sig og føre en aktiv livsstil etc.

SDG 2030 agendaen etablerer også nogle globale indikatorer for, hvordan vi kan måle vores fremskridt henimod at opnå målene. Der skabes på den måde et logisk rammeværktøj og introduceres nogle standarder der gør, at vi kan begynde at sammenligne lande langt mere systematisk end hidtil.

International benchmarking mellem lande

Verdensmålene gælder for samtlige lande, og er universelle og globale af natur. Det betyder, at målene skal kunne implementeres i forskellige lande med vidt forskellige udgangspunkter og udfordringer. Hvis samtlige lande benytter forskellige metoder til opfølgning og afrapportering på den nationale udvikling, vil det være næsten umuligt at undersøge landene i forhold til hinanden.

På globalt plan er der er brug for at etablere en fælles ’målestok’ for udvikling, som gør sammenligning på tværs af nationer muligt. Verdensmålene understøttes derfor af en række globale indikatorer, som er med til at formulere rammerne for rimelig sammenligning på tværs af lande.

Derudover er der i den globale udviklingsagenda også plads til nationale indikatorer, og landene opfordres til at supplere deres respektive statistiske opfølgninger med nye indikatorer, der er meningsfulde i de enkelte lande.

Det står alle lande frit for til en hver tid at formulere nationale indikatorer som led i bæredygtig udvikling af samfundet. Derfor er flere lande engageret i at udarbejde nationale indikatorer, der er relevante for de kerneudfordringer, der gælder i deres respektive samfund. Men de globale indikatorer er universelle og bør i videst muligt omfang overvåges nationalt, uanset om det har indflydelse på den enkelte nation eller ej.

Det giver i og for sig også rigtig god mening, idet mange af de udfordringer som kloden står over for, transcenderer landegrænser og kun kan løses af lande i fællesskab. En forudsætning for et samarbejde mellem lande er, at vi kan kommunikere og har etableret fælles standarder så vi både kan sammenligne og udveksle data koordineret. Og alle skal være med (Leave no one behind).

Bæredygtig udvikling kan beskrives som en vision for fremtiden. Bæredygtig udvikling er at tage ansvaret for resultaterne af det vi gør nu og her, og som samtidig har konsekvenser for kommende generationer både på kort og lang sigt, eller for andre, der lever et andet sted. Det handler om at sikre en udvikling, der imødekommer et samfunds øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers muligheder for at sikre sig deres behov. Vi skal indtænke dette i alt, hvad vi foretager os.