Klimaportal formidler klimaudfordringer

På climategreenland.gl kan du holde dig opdateret om klimatilpasning.

Natur og Klimaafdelingen i departementet for Natur og Forskning udarbejder løbende klimatilpasningsanalyser, der skal skabe grundlag for, at vi som samfund er bedre rustet til konsekvenserne af klimaforandringerne. Derudover samarbejdes der med blandt andre Arktisk råd omkring tilpasning til klimaforandringerne.

Grundlaget for klimatilpasning er viden. Derfor lægges der vægt på en god formidling af viden omkring klimaforandringerne i Grønland. Du finder mere viden om klimaforandringer og klimatilpasning på hjemmesiden climategreenland.

Departementet for Forskning og Miljø på e-mail: pan@nanoq.gl.