Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Målet drejer sig om modstandsdygtighed og tilpasningsevne til et forandret klima. Nationale politikker skal indarbejde tiltag mod klimaforandringer, og viden skal opbygges med henblik på at imødegå klimaforandringerne.

Klimaforandringer er en af vor tids største trusler på globalt niveau. Vi både ser og mærker forandringerne her i landet, når temperaturen stiger, havisens udbredelse formindskes og nedbørsforholdene ændrer sig. I Grønland og hele den arktiske region sker temperaturstigningen over dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. År efter år sættes nye rekordmålinger, og eksempelvis var den årlige lufttemperatur i Arktis højere i årene fra 2014 til 2018 end noget foregående år, siden observationerne begyndte i 1900. Fra 1971 til 2018 er lufttemperaturen i Arktis steget med henholdsvis 3,1 og 1,8 grader i vinter- og sommerperioden.

Landets indlandsis smelter hastigt og er en af de største bidragydere til globale havstigninger, som særligt de lavtliggende stillehavsøer vil blive berørt af. Klimaforandringerne vil ændre betingelserne for den arktiske natur og udfordre vores levende ressourcer. Ændringerne kan få stor indflydelse på livet i havet, og flere af vores kendte arter vil rykke mod nord og blive presset i deres hidtidige habitat. Således skabes der betydelige udfordringer for de mange grønlandske erhverv, der er tæt forbundet til udnyttelse af landets levende ressourcer.

Globalt er der enighed om, at klimaændringer er en reel og ubestridelig trussel mod hele vores civilisation. Virkningerne er allerede synlige og vil være katastrofale, medmindre vi handler nu. Gennem uddannelse, innovation og overholdelse af vores klimaforpligtelser kan vi foretage de nødvendige ændringer for at beskytte planeten. Disse ændringer giver også nye muligheder for at modernisere vores infrastruktur, som vil skabe nye arbejdspladser og fremme større velstand over hele kloden.

Statistik

Her finder du et par indikatorer for dette mål, som det er muligt, at måle på i dag. Grønlands Statistik vil i den nærmeste fremtid offentliggøre en SDG 2030 underside til stat.gl med forskellig tilgængelig statistik af relevans for arbejdet med SDG 2030 agendaen.

Emission af drivhusgasser [CO2-ækvivalenter] fra energiforbrug efter anvendelse
Kilde: Grønlands Statistik (2016)

  1. Energisektor (17,15)
  2. Transport (22,72)
  3. Produktionserhverv (31,54)
  4. Handels- og serviceerhverv (9,62)
  5. Husholdninger (18,97)
17,1522,7231,549,6218,97

Nyheder

Over hele landet er der taget skridt til at gøre vores planet mere bæredygtig. Se nogle af dem nedenfor og find mere i her.

Delmål

Hvert verdensmål har et antal konkrete handlingsorienterede delmål under sig.
Der hører 5 delmål til verdensmål 13 om klimaindsats.

Delmål 13.1 – Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til klimarelaterede katastrofer

Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.

Delmål 13.2 – Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker

Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.

Delmål 13.3 – Opbyg viden og kapacitet til at imødegå klimaforandringer

Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.

Delmål 13.a – Implementér FN's rammekonvention om klimaforandringer

De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, skal indfries, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal kapitaliseres snarest muligt.

Delmål 13.b – Styrk kapaciteten til effektiv håndtering af klimaforandringer

Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.